Відео

Hold da op - sikke en masse ros. Mange tak og jeg er glad for videoen kunne bruges af andre end mine egne elever også 👏

Malik Laraba Hej Malik! Jeg har I ovenstående taget udgangspunkt i Poul Brejnrods “Sociologi”-bog, som er rigtig god. Jeg kan også anbefale “Luk Samfundet Op”, som er til Samf C og har en virkelig god gennemgang af teorien. Bøgerne kan du måske finde digitalt på Systime. Mvh Nicolai

@@NicolaiLvenholt Tak

Hej Emil. Legaliseringen af cannabis som så er mere et politisk/ideologisk spørgsmål end et velfærds-spørgsmål i udgangspunktet. Men hvis det fx er et spørgsmål om medicinsk cannabis, og specielt ift. finansieringen af det - altså hvem skal betale for behandlingen med det - bliver det et velfærdsspørgsmål. Pt. er medicinske cannabis-produkter i Danmark kun i testfasen, og koster meget (bl.a. fordi skalaen i produktionen er så lav og de kliniske krav til produktionen så høje), men staten påtager sig en vis del af omkostningen ifm. ordinationen af medicinsk cannabis (her tænker jeg på CBD-olie), imens brugeren stadig har en vis egenbetaling (så vidt jeg er orienteret). Dvs. det er stadig staten der afholder en stor del af udgiften (altså den store stat, som vi kender det fra den universelle model), men også brugeren/borgeren der afholder en del af udgiften. Jeg tør ikke sige hvordan det er i andre lande, hvor adgangen til CBD-olie er mere liberaliseret, eller USA hvor flere delstater endda tillader cannabis i flere forskellige former, fx til rygning eller spisning; om de private forsikringer i USA, yder tilskud hvis man har en medicinsk lidelse, tør jeg ikke sige. Men det afhænger måske også af netop hvem man tegner forsikringen hos - altså dækningsgraden. Der ligger en spændende SRP/SSO eller lign. opgave og venter på at blive undersøgt og skrevet her! :D

Jeg tror ikke du har lyttet ordentligt efter i videoen Sebastian. Jeg siger intet sted, Bourdieu er liberal, eller at Bourdieu mener, man selv kan bryde med den sociale arv. Tvært imod. Jeg forklarer netop den proces, som Bourdieu påpeger, man skal gennemgå, for at kunne blive mønsterbryder, herunder de ressourcepersoner, Bourdieu mener er centrale for denne proces. I det forløb, som denne video indgår I til mine elever, indtager Boudieu netop en socialistisk position, overfor de mindre deterministiske teoretikere som Ejrnæs og Giddens. Måske du kommer til at blande det sammen med inddragelsen af Giddens og Ziehe i videoen, og deres syn på det senmoderne samfund, som har elementer, der i højere grad er socialliberale og lægger fokus på individets muligheder. Fremadrettet vil jeg råde dig til, altid at have kilder til dine faglige opgaver, og ikke tage videoer på youtube som henvisning/direkte brug i en faglig opgave. Videoer som denne er lavet til undervisning og indgår i et forløb, hvori der netop indgår kilder, som eleverne kan og bør inddrage i faglige opgaver. Videoer som denne er egnet til gennemgang af en lektie, ikke som kilder.

Nicolai. Du siger at i følge Bourdieu er det op til en selv at bryde sin negative sociale arv. Det jeg har fået fejl i opgaven er dette: ''Bourdieu mener også at det er op til individet selv at bryde den negative sociale arv, og at man selv skal opsøge nye miljøer og mennesker der påvirker en positivt og dermed ens sociale kapital. Disse tre teorier fra både Giddens, Ziehe og Bourdieu at man har frihed og muligheder til at bryde sin negative sociale arv, understøtter LA’s liberale politik''. Vores lærer sagde at Bourdieu ikke mener at man selv kan bryde den, men at man skal have hjælp fra bla staten. Du siger at individet selv skal søge nye miljøer og omgangskredse, fordi der er muligheder for det pga det senmoderne samfund. Og dette er en fejl. At bryde den selv er en liberalistisk tankegang.

@@sebastianpotuzak6626 Jeg tror, du har misforstået Bourdieu's teorier. Han mener, at éns habitus er meget vigtig i forhold til, om man kan bryde den sociale arv. Han mener, at den primære socialisering har så meget indflydelse, at det er svært at bryde arven alene. Man bør derimod søge professionel hjælp for at blive en mønsterbryder. Men dog kan man snakke om, at det altid er viljen til at bryde mønsteret, der i sidste bryder mønsteret. Offentlige hjælpemidler er selvfølgelig et skub i den rigtige retning. Men Nicolai har ret i hans påstande. Individet må selv tage et initiativ

Sebastian Potuzak Det var da uheldigt. Nu er min video heller ikke en kilde egnet til brug i en faglig opgave men en gennemgang af en lektie, som mine egne elever har haft for. Alt i min gennemgang er baseret på kilder læst i undervisningen og jeg kan forsikre dig, de er fagligt korrekte. Men til en faglig opgave bør du altid have en kilde, fx en grundbog eller en primærkilde, som du refererer til. Specielt begreber som “social arv” er meget omdiskuteret og der er flere forskellige definitioner, der er mere eller mindre deterministiske. Se mit svar til Melissa nedenunder ift. den kilde jeg har anvendt, for henvisning. Jeg er nysgerrig: hvori bestod fejlen, som du fik kritik for Sebastian?

Tak for kommentaren Preben. Gennemgangen er baseret på Basissamf (2.udgave) og Luk Samfundet Op (2.udgave) og er rettet mod min egen undervisning på samfundsfag c HF og delvist samf B STX (ifm 1. års emne om socialisation) og er derfor dækkende ift. hvad eleverne skal kunne på dette niveau og i overenstemmelse med bøgernes gennemgang af netop disse begreber. Så forklaringen stemmer fint overens med kernestof fra disse niveauer, og de dertiludviklede grundbøger.

@@NicolaiLvenholt Hej igen Nicolai, ja, det er jo så fint nok, jeg har også rettet samme kritik mod netop disse bøger. Jeg er selv samfundsfagslærer i gymnasiet, og har set flere eksempler på hvordan sådanne faglige upræcisheder føres videre fra bogsystem til bogsystem, hvilket er uheldigt. Man kan med fordel anvende "Sociologibogen", Columbus forlag, - her er der en mere korrekt beskrivelse.

Preben Kjærulff Jeg forstår hvad du mener, men min videogennemgang er rettet mod mine egne elever og den bog de har og derfor står til ansvar for ift eksamen. Hvorvidt lærebøgerne reproducerer en forsimplet eller delvist forkert udlægning af primærkilderne er en anden snak, som jeg også glædeligt tager med mine elever i timerne. Har endnu ikke brugt en grundbog som jeg ikke har måttet gå i rette med eller tilføje til, desværre 😊

Tænkte jeg ville forslå Knud Illeris som har beskæftiget sig en del, med begrebet dannelse og almen dannelse.

Nichlas Andersson Tak for de pæne ord Nichlas! Held og lykke til eksamen lige om lidt!

#LivetAfEnStuderende... klokken er nu 02.35 og jeg skal op til eksamen kl 08.00. Jeg har læst og læst og læst men jeg har ikke rigtig forstået det før jeg så din video. Super formidling, tak for det!

Hej Melissa. Jeg kan varmt anbefale Poul Brejnrods "Sociologi" fra forlaget Gyldendal ift. Bourdieus syn på mønsterbrydere. Det er i det hele taget en fremragende sociologi-bog til samf A (og B), som burde egne sig godt til dit arbejde ifm. din SRP. God arbejdslyst!

Dejligt at høre, du kan bruge min video Camilla. Jeg kan godt forstå du finder netop felt og symbolsk kapital lidt uklare, og forståelsen af de to afhænger lidt af, hvad man skal bruge det til (hvilket fagligt niveau). Jeg kan varmt anbefale Poul Brejnrods "Sociologi"-bogen, som giver en virkelig god forklaring af Bourdieus begrebsapparat på et Samf B/A-niveau. Hvis jeg lidt jordnært skal prøve og forklare de to, er felt (sociale) områder i samfundet, som har hver deres egen habitus og dermed både oplærer/opdrager aktøren (individet), men også har en intern magtkamp ift. hvad der betragtes som "værdifuldt" i det felt. Fx i uddannelsessystemet, som er et felt, er eksamensbeviser og viden (fx i form af de bøger man har læst) det som giver anerkendelse. Det Bourdieu ville kalde kulturel kapital. Så i det felt, som uddannelsessystemet er, er kulturel kapital den dominerende kapital; det som giver anerkendelse fra andre aktører i det felt. Dermed bliver kulturel kapital symbolsk kapital i det felt--> Symbolsk kapital er dermed ikke en kapital for sig selv, men simpelthen bare den kapital, som det giver anerkendelse at besidde i et bestemt felt. I modsætning til uddannelsessystemet, vil det i et felt som bankverdenen, ikke være samme anerkendelse for uddannelse, for uddannelsens skyld. I dette felt, vil man derimod sætte pris på viden om finansielle sammenhænge, om hvordan man tjener penge og investerer penge. Altså i dette felt, vil den økonomiske kapital være dominerende, og dermed være den symbolske kapital. I et felt hvor økonomisk kapital, er den symbolske kapital, vil en akademiker (gymnasielærer, filosof eller sociolog) ikke få den anerkendelse, som han/hun er vant til i det akademiske felt, de normalt opholder sig i. De besidder med andre ord ikke den symbolske kapital. Omvendt vil bankmanden ikke opnå anderkendelse for sine mange penge eller flotte bil i et akademisk felt, hvor den symbolske kapital er viden og dannelse, som bankmanden, måske, ikke besidder. Jeg håber denne forklaring gav dig et lidt bedre indblik i Bourdieus teori om social ulighed; Den er utrolig spændende, og jeg kan kun anbefale at læse mere om den, hvis du fx skal bruge den til en opgave eller lign.. Man skal naturligvis huske, at Bourdieu kun er én teori om social ulighed, og relevansen af hans teori i en dansk, senmoderne sammenhæng kan bestemt diskuteres. Se fx min video om "social arv eller ej - Morten Ejrnæs vs. Pierre Bourdieu", hvis du vil introduceres lidt til dette :) God weekend!